Et værdiskabende samarbejde med advokatadministrationer

Ejendomsadministration bliver et stadigt mere krævende og teknologisk komplekst område med stigende omkostninger og presset indtjening. Det kræver derfor en vis volumen at kunne tilbyde kunderne de produkter, de efterspørger, specielt inden for IT. Hertil kommer stigende udgifter til uddannelse af medarbejdere, som branchens etiske regler fordrer.

Et værdiskabende samarbejde med advokatadministrationer

Mange advokatkontorer vil profitere ved at koncentrere sig om deres kerneforretning og overdrage ejendomsadministrationen til CEJ, der selv er udsprunget af et advokatkontor. Med en unik forståelse for advokatkontorers måde at drive ejendomsadministration på har CEJ gennem de seneste 10 år overtaget og videreført seks advokatadministrationer med respekt for deres særlige ånd og værdigrundlag. 

En god administrator giver tryghed i overdragelsen

Et tæt samarbejde med advokaterne er helt afgørende for en succesfuld og gnidningsfri overgang og sikrer, at kunderne bliver hos CEJ efter overtagelsen.

”Jeg har haft et samarbejde med CEJ gennem mange år og forventede derfor, at jeg overlod mine klienter i topprofessionelle hænder. Det har CEJ til fulde levet op til. Den tætte kontakt jeg nu oplever som klient, svarer helt til den tætte kontakt advokater har til deres klienter. Dertil hører, at CEJ altid er tilgængelige, forstående og lydhøre over for mine ønsker”, fortæller Advokat Cristina Caravadossi, der overlod sin administration til CEJ i 2008.

imgimgimg