Optimér driften af ejerforeningen!

For at opnå den bedst mulige økonomi kræver ejerforeninger en professionel, kompetent og effektiv ejendomsadministration. CEJ tilbyder 360 graders ejendomsadministration med ét fast kontaktpunkt i form af en kompetent daglig administrator, som i CEJ gennemsnitligt vil have 7 års anciennitet.

Ubekymret ejendomsadministration

”Vores krav til administration er pålidelig kvalitet, fysisk nærhed til vores adresse og stabilitet hos de medarbejdere, der betjener os”, fortæller en kunde gennem 3 år og giver CEJ en entydig høj vurdering i den seneste tilfredshedsmåling.

CEJ anvender den nyeste IT-teknologi og tilbyder markedets bedste online-adgang. Det gør administrationen gennemskuelig og giver mulighed for at følge foreningens økonomi helt tæt med fuldt overblik over fakturabetalinger. Økonomisk transparens sikrer, at budgetterne overholdes – specielt på vedligeholdelsen, og de altid afstemte regnskaber og elektroniske bilag skaber besparelser i udgiften til revision.

En god administrator aflaster bestyrelsen mest muligt 

Bestyrelsesarbejde er ofte en frivillig, ulønnet bibeskæftigelse, og CEJ ser det som sin opgave at aflaste mest muligt. 

"Vi sikrer, at foreningens pant ajourføres iht. vedtægtsbestemmelserne, så ejerforeningen ikke kommer ud af trit med markedsudviklingen”, forklarer Karsten Gerlif, jurist i CEJ. ”Hos os er ejerforeninger garanteret en professionel rådgivning og juridisk bistand fx i forbindelse med vedtægtsfortolkning og -ændringer, udformning af dagsordener og dirigenthverv på generalforsamlinger, så de altid kan træffe deres beslutninger på et juridisk korrekt grundlag”.

Ejendomsdriften overvåges med energistyring og løbende aflæsninger af det daglige forbrug af varme, el og vand samt renholdelse. Benchmarking sikrer, at kunderne undgår ubehagelige overraskelser på forbrugssiden, og med nøgletalsanalyser afdækkes besparelsesmuligheder på de løbende driftsudgifter, så ejendommens økonomi altid er optimal.

CEJ tilbyder endvidere en enkel og overskuelig vedligeholdelsesplan, der er et uvurderligt redskab til styring af økonomien internt og eksternt i forhold til samarbejdspartnere – f.eks. banker og realkreditforeninger. En professionel behandling af forsikringsforhold og -skader er også med til at forbedre den løbende drift af ejendommen.

imgimgimg